Citron Fromage

Lækker og luftig citron fromage ligesom mormor altid lavede den. Det er en af de desserter der smager af barndom og gode minder. Nu kan du nyde den klassiske dessert i en vegansk udgave, og den smager præcis som den skal.

Der bliver til ca. 4 personer

Ingredienser:

  • 2 økologiske citroner
  • 4 tsk. agar agar*
  • 1 dl. aquafaba**
  • 80g sukker
  • 200 ml. Alpro piskbar
  • 2 tsk. vaniljesukker
    * kan købes i helsekostbutikker, Bilka mm.
    ** Væsken fra en dåse kikærter

Sådan gør du:

  1. Riv citronerne så du har skallen fra begge citroner
  2. Pres citronerne igennem en si for at undgå klumper og kerner
  3. Kom saft og skal i en gryde og bring til kog.
  4. Kom agar agar i gryden og kog indtil det tykner og stil på køl.
  5. Pisk din aquafaba og tilsæt sukker.
  6. Pisk indtil alt sukker er opløst og massen stivner
  7. Tilsæt citronblandingen og pisk igen (dette kan godt gøre massen mere flydende, men det er helt normal)
  8. I en anden skål pisker du din Alpro piskbar.
  9. Tilsæt citron for at få massen til at stivne
  10. Tilsæt vaniljesukker og pisk indtil det er inkorporeret.
  11. Kom ca. 90% af fløden over i skålen med citronmassen. (Gem resten til pynt)
  12. Anret din citronmousse i glas, skåle eller andet. Du kan enten portionsanrette det, eller komme det hele i en større skål.
  13. Pynt med det sidste flødeskum. Kom det gerne i en sprøjtepose for flottere anretning.
  14. Lad det stå på køl i minimum 2 timer inden servering.

Bon Appétit!

Josefine Oehlenschlæger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.