Chokoladekage med jordbærmousse

En lækker chokoladekage med jordbærmousse.

Der bliver til 12-15 personer.

Ingredienser:

Kagen:

  • 150g æblemos
  • 250g sukker
  • 50g plantesmør
  • 2 dl plantemælk
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 50g kakaopulver
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. natron
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 250g mel

Mousse:

  • 2 breve vegegel fra Dr. Oetker
  • 300g optøet el. friske jordbær
  • 50g sukker
  • 250 ml. Alpro piskbar

Ideer til pynt:

  • Jordbær
  • Blomster
  • Andre friske bær

Sådan gør du:

Kagen:

  1. Start ovnen på 200 grader varmluft
  2. Gør en springform klar med bagepapir i bunden og smør siderne.
  3. Kom æblemos og sukker i en skål og pisk med et piskeris
  4. Kom derefter det smeltede plantesmør, plantemælken og æblecidereddiken i skålen og rør godt rundt.
  5. Tilsæt mel og kakaopulver og rør dejen til den er ensartet.
  6. Tilsæt vaniljesukker, bagepulver og natron og vend dejen til den er jævn. (Pas på med at overpiske da det ødelægger luftigheden.)
  7. Bag den i ovnen i 25-30 min. Eller indtil kagen er gennembagt.
  8. Lad den køle helt ned. Sæt den eventuelt i køleskabet.

Mousse:

  1. Pisk alproen til den er helt stiv. Pisk på høj hastighed.
  2. Tilsæt gerne omkring 10 dråber citronsaft for at hjælpe den på vej.
  3. Kom dine optøet jordbær i en blender sammen med sukkeret og blend til massen er ensartet og jævn.
  4. Tag 2 dl. fra og kom dem i en gryde sammen med de to breve med vegegel. Pisk godt indtil massen er ensartet.
  5. Bring gryden til kog og pisk indtil massen er blevet tyk.
  6. Kom resten af den blendede jordbærmasse i flødeskummet sammen med massen fra gryden og rør godt i det, indtil massen er helt ensartet. (Det er vigtigt, at den er blandet godt, så gelen er fordelt ud i hele massen.)

Sammensætningen:

  1. Jeg vil anbefale dig at bruge kageplast/kagefolie til sammensætningen. (Det er dog ikke nødvendigt hvis din springform er høj nok)
  2. Sæt det ned i springformen, så den er rundt om hele kagen.
  3. Skær evt. jordbær ud og placer dem langt plasten.
  4. Kom derefter jordbærmoussen på kagen og glat den ud.
  5. Sæt kagen på køl i minimum 2 timer, eller på frys i minimum 30 min før du serverer.

Velbekomme!

Josefine Oehlenschlæger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.