Marmor småkager

En skøn blanding af vanilje- og chokoladesmåkage i én lækker småkage med chokoladestykker.

Der bliver omkring 30 småkager

Ingredienser:

Chokoladedelen:

  • 60g vegansk smør
  • 150g sukker
  • ½ dl plantemælk
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 spsk. kakaopulver
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • 200g mel
  • 50g hakket mørk chokolade

Vaniljedelen:

  • 60g vegansk smør
  • 150g sukker
  • ½ dl plantemælk
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • 200g mel
  • 50g hakket mørk chokolade/chokoladeknapper

Sådan gør du:

  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft
  2. Gør to bageplader klar med bagepapir
  3. Denne næste del skal laves med både vanilje og chokolade:
  4. Kom smør, sukker og vaniljesukker i en skål
  5. Bland det godt med en ske
  6. Kom plantemælken og kakaopulveret i og rør rundt.
  7. Tilsæt derefter mel, natron og bagepulver.
  8. Mærk efter hvordan dejen er. Den skal være blød, men en smule tør. Den må ikke hænge fast på hænderne.
  9. Hak chokoladen og kom den i. (Evt. undlad nogle stykker som du kan komme ovenpå de rullede småkager inden de skal i ovnen)
  10. Tag en smule af hver dej og form en tofarvet lille kugle.
  11. Rul ca. 30 småkager til små kugler og som 5×4 på en bageplade.
  12. Bag småkagerne i ovnen i 8-12 min*
    * Det kommer an på om du foretrækker sprøde småkager eller mere bløde småkager. Jo længere tid de får, jo mere sprøde, og fladere bliver de. Hold øje med dem.
  13. Lad småkagerne køle i minimum 30 min på bagepladen inden de serveres.

Velbekomme!

Josefine Oehlenschlæger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.