Oreo Cupcakes

Oreo cupcakes med lækker Oreo smørcreme. De er flotte, nemme at lave og så vil de uden tvivl imponere dine gæster.

Der bliver til 12 cupcakes

Ingredienser:

Cupcake:

  • 125g sukker
  • 75g æblemos eller mos banan
  • 25g smeltet plantesmør
  • 1 dl. plantemælk
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 25g kakaopulver
  • 125g hvedemel
  • 1 tsk. natron
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 8-10 knuste oreos.

Smørcremen:

  • 150g vegan block
  • 250g flormelis
  • 12 oreos
  • 3 spsk. plantemælk

Topping/pynt:

  • 12 Oreos til toppen*
  • Knuste Oreos*
    * Kan udlades

Sådan gør du:

Cupcakes:

  1. Start med at tænde ovnen på 180grader
  2. Gør din papirmuffinsforme klar. (Kom dem gerne i en metal muffinsform. Dette vil hjælpe dem med at holde formen.)
  3. Smelt plantesmøren og stil den til siden.
  4. Kom dine Oreos i en pose en knus dem godt.
  5. Kom æblemos/most banan i en skål sammen med dit sukker.
  6. Pisk det godt og kom derefter smør, mælk og æblecidereddike i.
  7. Bland godt, og kom derefter de tørre ingredienser i.
  8. Pisk indtil massen er nogenlunde ensarter.
  9. Kom de knuste Oreos i dejen og bland en sidste gang.
  10. Fordel dejen i dine muffinsforme.
  11. Kom dem i ovnen i 14-16 minutter
  12. Når de er færdigbagt, skal de køle helt ned.

Smørcremen:

  1. Vej din vegan block af, og lad den stå ude i ca. 30 min.
  2. Skil dine Oreos fra hinanden og kom alt fyldet i en skål for sig selv.
  3. Kom småkagedelen i en pose og knus dem virkelig godt.
  4. Pisk din vegan block med en el-mixer indtil den opnår en luftig konsistens.
  5. Kom fylder fra dine Oreos i og pisk igen.
  6. Kom flormelis i, og pisk indtil du opnår en ensartet masse. Kom derefter din væske i.
  7. Pisk indtil smørcremen har opnået den rigtige konsistent.
  8. Tilsæt de knuste Oreos og pisk en sidste gang indtil de er inkorporeret i smørcremen.
  9. Kom din smørcreme i en sprøjtepose uden tyl.
  10. Klip et hul på 1,5 cm.
  11. Pynt dine afkølede kager.
  12. Top dem evt. af med en Oreo og server.

Velbekomme!

Josefine Oehlenschlæger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.