Pizzasnegle

Pizzasnegle er måske for mange en opskrift, der ikke behøver blive skrevet ned på denne måde. Det også helt okay, men er du også lidt forvirret over hvordan man laver lækre veganske pizzasnegle, så håber jeg du kan bruge denne opskrift. Dette er bare en guide til hvordan kan kan lave dem, men alt fyldet er jo noget, du selv vælger alt efter hvad du godt kan lide. Disse er meget børnevenlige, og min søn er helt vilde med dem.

Giver 16-20 pizzasnegle

Ingredienser:

  • 250g pizzamel*
  • 20g gær
  • 1,75 dl vand
  • 0,75 spsk olie
  • 1/4 tsk salt
  • 140g tomatpure
  • 200g røget tofu
  • 100g champignon
  • 100g majs
  • 1 løg
  • 100g vegansk revet ost**
  • Evt. lidt oregano

*Vi bruger den fra Munkemel, men der er mange andre.
**Du kan undlade dette, eller evt. drysse lidt gærflager på istedet.

Sådan gør du:

Du skal bare lave en pizzadejen som anvist på pakken. Jeg lavede halv størrelse af hvad der står på pakken. Følg anvisningerne, da det giver det perfekte resultat for netop dine pizzasnegle.

Imens dejen hæver, kan du få hakket dit fyld. Det er en god idé at få hakket det ret småt, da det så er nemmere at få fyldet med når man rullet dejen.

Tænd ovnen på 200 grader celsius, så kan kan nå at varme op. Find en rist/bageplade frem med bagepapir på.

Når dejen har hævet ruller du den ud på en bord med lidt mel på. Dejen skal gerne være tynd og så firkantet som du kan få den. Kom tomatpure på dejen og hvis du bruger vegansk ost skal det også på her, da det så vil smelte meget bedre. Kom resten af fyldet på og rul dejen så du ender med en stor pizza snegl. Skær 1,5-2cm store stykker over og læg dem på pladen. Tryk dem lidt flade med kniven. Når alle er på, kan du komme dem i ovnen i 15 min.

Lad dem køle ned inden servering.

Værsgo’

Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.