Quinoa Sushi

Jeg har lavet et lille twist på den originale måde, som jeg normalt laver hjemmelavet sushi på, og det smagte helt fantastisk. Jeg brugte quinoa, i stedet for ris, og marinerede den lækreste tofu som fyld. Det var sådan et stort hit, at selv min 3 årig, ikke kunne få nok.

Giver sushi til 2 personer

Ingredienser:

Quinoa

  • 3 dl quinoa
  • 6,5 dl vand
  • 2 spsk æblecidereddike
  • 1 spsk sukker
  • ½ tsk salt

Tofu + marinade

  • 200g tofu
  • 2 spsk soyasauce
  • 1 spsk sirup
  • 1 spsk æblcidereddike
  • 1 spsk sesamolie
  • 1 tsk løgpulver
  • 1 tsk sesamfrø

Fyld + form

  • 4-5 nori sheets
  • Avokado
  • Agurk
  • Hvad end du foretrækker – vær kreativ!

Sådan gør du:

Start med lave din marinade. Kom alle ingredienserne i en skål og bland dem godt. Skær derefter tofuen på det lange led, og skær dem 1-2 cm tykke. Kom dem i marinaden og stil det i køleskabet.

Det næste du skal gøre er, at skylle din quinoa. Du kan gøre det i en si, eller i den gryde de skal koges i. Skyl dem godt, helst et par gange. Kom herefter din quinoa i en gryde, sammen med de 6,5 dl vand. (Du kan tilsætte lidt gurkemeje, så bliver quinoaen helt gul. Det ændre ikke smagen, men gurkemeje er anti-flammatorisk og generel super god for os) Lad dem koge i omkring 20 min. Imens de koger kan du blande æblecidereddiken med salt og sukker. Rør i det indtil alt er opløst. Når quinoaen er færdigkogt, kommer du eddikeblandingen i og rører godt rundt. Nu skal det køle ned.

Når quinoaen er kølet godt ned, kan du stege din tofu. Steg den gerne i sesamolie for at bibeholde den smag vi har lavet i marinaden og kom gerne den resterende marinade med ud på panden. Steg dem nogle minutter på hver side. Imens tofuen steger, kan du skære dine valgte grøntsager. Har du valgt agurk, så skær dog midten ud, så sin sushi ikke bliver vandet. Hvis du ikke er vant til at rulle sushi, vil jeg anbefale en bambusmåtte. Det gør hele processen meget nemmere.

Læg et stykke nori med den glatte side ned ad og kom quinoa på hele stykket udover 1-2 centimeter på den øverste kant. Kom derefter fyldet på. Det skal gerne se nogenlunde sådan her ud:

Derefter ruller du den stramt, og sørger for, at fyldet forbliver indenfor rullen. Fortsæt med at lave nye ruller indtil der ikke er mere quinoa eller fyld. Lad rullerne sætte sig og skær dem derefter ud, med en meget skarp kniv og server med soya sauce.

Velbekomme!

Josefine Oehlenschlæger

2 Comments

  1. Hvilken tofu bruger du? Det tofu jeg har smagt, har jeg aldrig kunne li’ desværre, men måske er det meget forskelligt. Har kun smagt det få gange. Jeg har aldrig lavet sushi selv, altid tænkt det var svært, men du får det til at se relativt nemt ud 🙂 Kan man købe de nori sheets i alm dagligvarebutikker?

    • Jeg bruger Stegt tofu, som jeg køber ved min lokale asiatiske butik. Nori kan købes i større supermarkeder som Føtex og Bilka, SuperBrugsen mm.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.