Tofu Bolognese

 

Min kæreste har altid været vild med bolognese sovs, og den skulle helst indeholde alt hvad der kunne give den en røget kød smag. Jeg har prøvet at lave op til flere veganske bolognese siden jeg blev veganer og han har også selv eksperimenteret med det. I går poppede der så en ide op i mit hoved og det er blevet til den bedste veganske bolognese som vi nogensinde har smagt – selv min søn på et år spiste 4 portioner, så den er også godkendt af de yngste!

Giver omkring mad til 4-6 personer

Ingredienser:

  • 250 røget tofu*
  • 1 stort løg
  • 3 gulerødder
  • 3 fede hvidløg
  • 140g tomatpure
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 grøntsagsboullion
  • 0,5 tsk salt
  • friskkværnet peber
  • en knivspids kanel
  • 1 tsk oregano
  • 4 dl vand

*Jeg brugte Økolivets fra Aldi – der får du de 250g til 16,95,-

Sådan gør du:

Start med at hakke både løg, hvidløg og gulerødder i små stykker – du bestemmer selv hvor grov/fint det skal være – vi fortrækker det meget finthakket så jeg bruger en minihakker. Kom derefter løg og hvidløg i en gryde med lidt vand og begynd at svits det af. Smuldre derefter tofuen ned i gryden og rør godt rundt i et par minutter. Kom derefter tomat pure og de hakkede tomater i gryden. Skyl gerne dåserne af i vand og kom vandet i gryden så du får de sidste tomat med og derved får tilsat de 4 dl vand. Kom gulerod, kanel, salt, oregano og peber i og lad gryden stå og simre i 10-15 minutter. Smag endelig selv til med salt og peber da det er en smagssag hvor meget man kan lide.

Kog dit fortrukne pasta og server!

Bon Appétit! 

Josefine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.