Koldhævede boller

Disse boller er perfekte til, hvis det skal gå lidt hurtigt om morgenen, men man stadig gerne vil have nybagte boller. Dejen skal nemlig laves aftenen før. Det sparer en masse tid om morgenen, og giver nogle lækre, luftige og nemme boller.

Der bliver til 9 store boller, eller 12 almindelige.

Ingredienser:

  • 20g gær
  • 1 spsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 6 dl vand
  • 2 spsk olie
  • 4 dl havregryn
  • 9 dl hvedemel

Sådan gør du:

Om aftenen:

I en stor skål, smuldre du gæren og kommer salt og sukker ned sammen med. Dette får gæren til at smelte, og du kan nemt røre gæren ud. Kom derefter de 6 dl vand i og rør godt rundt. Tilsæt olie og havregryn og rør rundt igen. Kom mel i, 2 dl af gangen og rør rundt. Dette kan du sagtens bare gøre med en spiseske. Dejen skal ikke være fast, men gerne lidt grødligende. Dæk skålen til, og sæt den i køleskabet natten over.

Om morgenen:

Gør en bageplade klar med bagepapir og tag bolledejen ud af køleskabet og form enten 9 store boller eller 12 mere almindelig størrelse boller på bagepladen. Bollerne skal ikke være formes med hænderne, men bare “klattes” ned på bagepapiret og så kan man prøve at forme dem lidt med en ske. Dæk dem til med et viskestykke og lad dem hæve, imens ovnen varmer op. Den skal varmes op på 225 grader, varmluft.

Når ovnen er varm kommer du dem ind og bager dem i 15-20 min. ved de 225 grader.

Velbekomme!

Josefine Oehlenschlæger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.