Brændte mandler

Disse brændte mandler er bedre end dem man kan købe ved julemarkeder. Min mor og jeg laver dem hvert år, og jeg er helt sikker på, at du vil elske dem.

Ingredienser:

  • 250g mandler
  • 250g flormelis
  • 2 tsk vanilljesukker
  • 3/4 dl vand.

Sådan gør du:

Start med at gøre en bageplade klar, med bagepapir på. Det er her de brændte mandler skal køle ned senere. Kom alle ingredienserne i en pande og tænd den på medium varme. Nøglen til de bedste brændt mandler er, at blive ved med at røre rundt. Man kan godt blive lidt øm i armen, men det er det hele værd.

Mandlerne vil komme igennem forskellige stadier, og det første er, at vandet begynder at bruse og fordamper så. Det vil derfor blive til en lidt tyk pulver. Derefter vil sukkeret begynde at smelte igen, og når de så bliver gyldne, er de færdige. Kom derefter mandlerne over på bagepladen og skil dem fra hinanden med to gafler.

Velbekomme

Josefine Oehlenschlæger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.