Millionbøf har altid været en af mine favoritter, men efter jeg blev veganer har det virket en smule udenfor rækkevidde, men ikke længere! Naturli (Plantebevægelsen) er kommet med et nyt produkt, nemlig Hakket, som fungere ligesom hakket okse/svinekød, bare uden alle de etiske, miljømæssige og sundhedsmæssige ulemper.
Giver mad til 4-6 personer.
Ingredienser:
- 1 pakke Naturli Hakket
- 1-2 spsk. olie
- 2-3 løg afhængig af størrelse
- 3 fede hvidløg
- 2 bouillonterninger
- 8 dl vand*
- Salt og peber
- Mel til jævning
- Kulør
* Kom mindre eller mere i alt efter hvor meget du gerne vil have.
Sådan gør du:
Hak løg og hvidløg og kom det i en gryde sammen med Hakket og noget olie. Svits det godt og husk at røre rundt i det. Tilsæt vandet og bouillonterningerne og bring det til et kog. Lav en jævning ved at blande mel og vand til en lettere tyk blanding som kan hældes i sovsen. Brug gerne en lille si, så der ikke kommer klumper i sovsen. Rør godt rundt og hæld jævning i, indtil sovsen er den ønskede tykkelse. Kom derefter jævning i, indtil sovsen også har den ønskede farve. Smag til med salt og peber og lad sovsen stå og simre i 15-30 min. Server med pasta, kartoffelmos eller hvad du foretrækker.
Bon Appétit