Blomkålskarry

Denne blomkålskarry smager fantastisk, og kan laves med præcis det du ønsker. Vi foretrækker ris til herhjemme, men den kan også spises med kartofler og endda nudler. Du kan også tilføje linser eller andre grøntsager end blomkål, præcis som I bedst kan lide det.

Der bliver til 3-4 personer

Ingredienser:

  • 500g blomkål
  • 1 dåser hakkede tomat
  • 1 dåse kokosmælk/150 ml. vegansk fløde
  • 1 stort løg
  • 4 fede hvidløg
  • 2 spsk. karry
  • 1 spsk. garam masala
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 spsk. sukker
  • 0,5 tsk. salt

Sådan gør du:

  1. Vask og skær din blomkål i mindre stykker. De skal gerne passe til en mundfuld.
  2. Hak dit løg og hvidløg, og varm en gryde op med en smule olie. Svits løg og hvidløg i et par minutter.
  3. Tilsæt karry, garam malasa og spidskommen og svits det godt i et minuts tid.
  4. Tilsæt hakkede tomater, sukker, salt og kokosmælk/fløde og bring saucen op til kog.
  5. Skyl gerne dåsen med tomat med vand og kom det med i gryden.
  6. Kom dine blomkålsbuketter i gryden, og lad retten småkoge i omkring 10 min.
  7. Kog dine ris, kartofler, eller nudler mens saucen koger.

Server med naanbrød, flutes eller andet du ønsker.

Velbekomme!

Josefine Oehlenschlæger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.