Okay, så det er måske ikke lige præcis forår man forbinder med suppevejr, men denne suppe er både ufattelig nem, ufattelig billig og også rigtig hurtig at lave, så I får altså opskriften alligevel!
Til omkring 4 personer
Ingredienser
- 1,5 poser frosne ærter (ca. 900g)
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 2 grøntsags boullion
- 250 ml soya cuisine
- 5 dl vand
- Salt
- Friskkværnet Peber
Sådan gør du
Hak løg og hvidløg og kom det i en gryde sammen med vandet, de frosne ærter og de 2 bouillonterninger. Lad det stå og småkoge i 5-10 minutter. Kom soya cuisinen i sammen med 0,5 tsk salt og friskkværnet peber og stavblend hele suppen. (Hvis du ikke har en stavblender kan du komme det i en blender, men så skal suppen helst være kold og så kan man varme den op igen bagefter.) Smag lige suppen til med salt og peber hvis du synes. Serveres gerne med flutes eller andet brød.
Bon Appétit!
One Comment