Super lækre og nemme fastelavnsboller som smager helt som gammeldags fastelavnsboller.
Der bliver 8 fastelavnsboller
Ingredienser:
Dejen:
- 1 pakke butterdej
Indhold:
- 100g vegansk chokolade eller 100g nougat.
Cremen:
- 1 brev kagecreme fra Dr. Oetker
- 2 dl plantemælk
- 1 brik alpro piskbar
Glasur:
- 100g flormelis
- 2-3 spsk. vand
Sådan gør du:
Se her i videoen, hvordan jeg laver de lækre fastelavnsboller.
- Tænd din ovn på 200 grader.
- Gør en bageplade klar med bagepapir
- Skær din butterdej ud i 8 lige store firkanter.
- Kom et stykke chokolade på hver firkant og fold siderne ind på midten.
- Placer alle 8 boller på bagepladen
- Bag bollerne i 12-14 min til de er gyldne.
- Lad dem køle og lav cremen imens.
- Bland et brev kagecreme sammen med plantemælken og sæt til side.
- Pisk din alpro med en elmixer til den er fast (Tilsæt gerne lidt citronsaft for at hjælpe den)
- Kom din kagecreme ned til fløden og pisk til massen er ensartet.
- I en lille skål blander du din glasur. (Tilsæt kakaopulver hvis du ønsker chokoladeglasur)
- Skær alle bollerne op, næsten hele vejen.
- Kom cremen i en sprøjtepose
- Kom kagecreme ind i alle fastelavnsbollerne
- Pynt med en smule glasur og evt. lidt krymmel.
Bon Appétit!