Fuglereder

Fuglereder eller mini pavlova, kært barn har mange navne. Uanset hvad er disse lækre vegansk marengs med ‘flødeskum’ og friske bær et kæmpe hit. Det er en klassiker og den vil helt sikkert imponere dine gæster.

Der bliver ca. 10 stk.

Ingredienser:

Marengs:

  • 1,5 dl aquafaba (reduceret, medmindre at du bruger den fra urtekram. Se billede nedenfor)
  • 150g sukker
  • 100g flormelis
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. vaniljesukker
    * Væsken fra en dåse kikærter og 1,5 dl passer til en dåse fra urtekram

Flødeskum’:

  • 250 ml. alpro piskbar
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 tsk. citronsaft

Toppings:

  • Friske bær
  • Evt. hakket chokolade, mynte, flormelis.

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 100 grader varmluft og gør en bageplade klar med bagepapir.
  2. Vej din flormelis og sukker af, og bland det i en skål med vaniljesukker.
  3. Pisk din aquafaba til den bliver hvid og skummer.
  4. Tilsæt citron og pisk igen.
  5. Tilsæt din sukkerblanding lidt efter lidt og pisk til dit sukker er blevet en del af massen. (Den må ikke være grynet af sukkerkorn)
  6. Din marengs er klar når du kan vende skålen på hoveden, uden at massen ændrer form og falder ud. Den skal være helt fast. (Dette kan tage mellem 5-10 min)
  7. Kom din marengs i en sprøjtepose med selvvalgt tyl, og form 8-10 runde fuglereder på din bageplade. (Hvis du har lidt til overs kan du lave små kys ved siden af)
  8. Bag dem i ovnen i 2 timer, og lad dem køle ned i ovnen i yderligere 2 timer.
  9. Når du er klar til servering, pisk så din fløde med vaniljesukker og citron, og fordel den på dine fuglereder. (Brug gerne en sprøjtepose, men det er ikke nødvendigt)
  10. Top dem med friske bær, efter dit valg, og evt. hakket chokolade eller mynteblade og server!

Velbekomme!

Josefine Oehlenschlæger

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.