Nem jordbærtærte

En simpel, og super lækker udgave af klassikeren jordbærtærte. Dette er teknisk set ikke en tærte, men det ser vi bort fra, og fokuserer på, at den smager ligeså lækkert!

Der bliver en “tærte” af 20-22 cm.

Ingredienser:

Mazarinbund:

  • 150g marcipan
  • 100g sukker
  • 100g æblemos
  • 80g mel
  • 100g blødt vegan block
  • 2 spsk. mandelessens*
  • 1 tsk. bagepulver
  • 100g vegansk chokolade
    * Kan undlades, men hjælper med at give ekstra smag.

Cremen:

  • 1 brik piskbar soja fløde
  • 1 dl plantemælk
  • 1 brev dr. Oetker kagecreme

Topping:

  • 400g jordbær

Sådan gør du:

Mazarinbund:

  1. Tænd ovnen på 180 grader, og klargør til form enten med bagepapir eller smør den med fedtstof.
  2. Riv marcipanen på et rivejern
  3. Kom sukker, æblemos og marcipan i en skål og pisk det godt til massen bliver ensartet.
  4. Tilsæt smør og pisk igen.
  5. Tilsæt mel, mandelessens og bagepulver og pisk igen til massen er luftig og ensartet.
  6. Kom dejen i ovnen og bag bagen i 30-35 min. Tjek evt. med en tandstik om kagen er færdig.
  7. Lad kagen køle ned, og smelt chokoladen og kom den over kagen.
  8. Stil den på køl.

Cremen:

  1. Bland dit brev med kagecreme med 1 dl. plantemælk.
  2. Pisk din fløde til den er helt stiv.
  3. Kom kagecremen ned til fløde og pisk igen til kagecremen er inkorporeret i massen.
  4. Fordel cremen på mazarinkagen med en kniv eller kom den i en sprøjtepose.
  5. Skær dine jordbær ud og pynt kagen med dem.

Velbekomme!

Josefine Oehlenschlæger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.