Pastasauce

Her kommer endnu en opskrift der kan laves med de ingredienser, der lige er i køleskabet. Dette er bare en måde at gøre det på, men jeg har også brugt; broccoli, blomkål, persillerod, pastinakker osv. Det hele bliver alligevel så finhakket at alle gode grøntsager duer – især rodfrugter!

Der er til ca. 4-6 personer.

Ingredienser:

  • 500g champignon
  • 4-6 gulerødder
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 1 dåse tomatpure
  • 1 teskefuld salt
  • Friskkværnet peber
  • 1 teskefuld oregano
  • 2 spiseskefuld soya sauce*
  • 1 dl gærflager*

*disse to ting er lidt en smagssag, så hvis du ikke har dem, eller ikke bryder dig om det, så kan det undlades.

Sådan gør du:

Grøntsagerne skal helst finhakkes så godt så muligt, men gør som du fortrækker. Jeg bruger en minihakker fra Tupperware, der virkelig finhakker alting.
Kom lidt vand i en gryde og tænd den på medium/høj blus. Kom løg og hvidløg i og svits det. Kom derefter alle andre ingredienser i. Hvis sovsen er lidt for tyk til din smag, kan du tynde den ud med lidt vand.
Lad sovsen småkoge i 15-30 min.

Kog tilhørende pasta til og nyd den! Den kan også serveres med Violifes Prosociano.

Josefine Oehlenschlæger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.