Vaniljekranse

Lækre vaniljekranse, perfekt til julehyggen!

Der bliver omkring 30 stk.

Ingredienser:

  • 175g sukker
  • 200g vegan block (blød, gerne stuetemperatur)
  • 1 vaniljestang
  • 75g mandelmel
  • 250g mel
  • 40g aquafaba

Mini-tutorial:

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og gør to bageplader klar med bagepapir.
  2. Skær din vaniljestang over og skrab vaniljen ud. Bland det sammen med lidt af sukkeret, så kornene bliver en fordelt godt.
  3. Kom smør, vaniljesukker og sukker i en røremaskine og rør indtil massen er ensartet. Skrab gerne siderne ned, for at sikre at der ikke sidder smørklumper.
  4. Kom mandelmel og med i og rør godt igen.
  5. Tilsæt din aquafaba og rør indtil dejen igen er ensartet.
  6. Kom dejen i en sprøjtepose med en stjernetyl.
  7. Der skal bruges nogle kræfter til at sprøjte dejen ud, og ret gerne dejen til efter den er sprøjtet ud i en cirkel, så der er et godt stort hul indeni midten.
  8. Bag i ovnen i 8-12 min, eller indtil småkagerne er let gyldne. Lad dem køle helt ned før du kommer dem i en beholder. Kom gerne resterne af vaniljestangen ned sammen med småkagerne, da det hjælper med at give dem ekstra vaniljesmag.

Glædelig jul!

Josefine Oehlenschlæger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.