Stegt Mums med persillesovs

Den veganske udgade af “Danmarks Nationalret”.

Der bliver til 3-4 personer

Ingredienser:

Stegt Mums:

  • Edgy Veggie Seitan (se billede nedenfor)
  • 5 spsk gærflager
  • 1 spsk hvidløgspulver
  • 1/3 tsk røget paprika
  • ½ tsk paprika
  • 7 spsk soya sauce
  • 5 spsk olie

Persillesovs:

  • 50g vegansk smør
  • 1 dl hvedemel
  • 3 dl vand
  • 3 dl plantemælk
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 1 tsk salt
  • Frisk peber
  • 1 stor bundt persille eller 2 små

Kartofler:

  • 1200-1500g kartofler
  • Vand
  • Salt

Sådan gør du:

Kartofler:

  1. Skræl eller skyl kartoflerne og sæt dem til at koge i en stor gryde med let saltet vand. De skal koge omkring 20 min alt efter størrelse. Du kan tjekke om kartoflerne er færdige ved at stikke en gaffel i en og se om den hænger fast. Hvis den falder af og du ikke møder modstand, er de færdigkogte.
  2. I mens kartoflerne koger kan du forberede seitan stykkerne.

Stegt Mums:

  1. Bland alle ingredienser sammen til marinaden til det er en ensartet masse. Smag gerne til og juster efter smag.
  2. Skær seitanblokken i finde og tynde skiver.
  3. Hæld marinaden over seitan stykkerne.
  4. Sæt en pande til at varme op på middelvarme.
  5. Kom de marinerede seitan stykker på panden samt resten af marinaden.
    (Du kan også lave dem i ovnen. Så skal de bare på en bageplade og bages ved 200 grader og have 15 min på hver side.)
  6. Steg dem indtil de er sprøde på begge sider.
  7. I mens seitanen steger, kan du lave sovsen (Husk at vende dem)

Persillesovs:

  1. Skyl og hak persillen, så den er klar.
  2. Smelt den veganske smør i en gryde og sæt den på middelvarme
  3. Kom mel i, og rør godt rundt.
  4. Svits gerne melklumperne en smule af, da det fjerner mel smagen.
  5. Kom vand i og pisk til massen er ensartet.
  6. Kom derefter bouillonterningen i, samt plantemælken.
  7. Pisk igennem hele tiden, så sovsen ikke brænder på.
  8. Kom persille i, og salt og peber.
  9. Tjek kartoflerne og seitanen, som gerne skulle være færdig.
  10. Hæld vandet fra kartoflerne, anret og server!

Velbekomme!

Josefine Oehlenschlæger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.