Super nemme pizzasnegle! Perfekt til madpakke, skovturen eller som en hurtig snack på farten. Vil du gerne lave lækre pizzasnegle fra bunden, så prøv denne opskrift i stedet.
Der bliver omkring 12 pizzasnegle
Ingredienser:
- 1 pakke færdiglavet pizzadej (Jeg brugte den fra Coop)
- 1 pakke Like Chicken Bites eller Like Mince
- 100-150g vegansk ost.
- 100g majs
- 1 lille/ ½ stort løg*
- 1 lille dåse tomatpuré (140g)
- Lidt olie, salt og peber til stegning
- Oregano og/eller basilikum
*Kan undlades hvis fx dine børn ikke bryder sig om løg. Det er dog meget af smagen, så evt. erstat det med andet.
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Gør en rist klar med bagepapir.
- Kom lidt olie, salt og peber i en gryde og varm den op.
- Steg Like Chicken eller Mince på panden. Krydder det godt.
- Imens det steger tager du pakken med pizzadej og ruller den ud.
- Finhak løget.
- Kom tomatpuré på pizzadejen, derefter ost, løg og majs.
- Når vores Like Chicken er blevet brunet og sprødt kan du komme det på.
- Top den af med basilikum og/eller oregano.
- Rul dejen sammen på langs, så stramt det er muligt. Brug gerne det bagepapir der er på til din fordel og rul den med rundt og du kan løsne den efterhånden.
- Med en skarp kniv skærer du sneglede ud med 3 cm mellemrum.
- Kom dem på bagepladen og bag omkring 15-17 min.
- Lad dem køle den og så er de klar til at blive spist.
Velbekomme!