Lækre bagte donuts med skønne dekorationer, lige efter din smag. Kinder, smarties, s’mores eller oreos. Dekorer som du ønsker!
Der bliver 6-8 donuts (afhængig af størrelsen på din form)
Ingredienser:
Donuts:
- 2 spsk. æblemos
- 2 spsk. olie
- 1,5 dl. plantemælk
- 200g mel
- 100g sukker
- 2 tsk. bagepulver
- 2 tsk. vaniljesukker
- 1 knsp. salt
- ½ tsk kanel*
* Kan undlades
Tip: Ønsker du chokolade donuts, tilsæt da 30g kakaopulver.
Basis glasur:
- 200g flormelis
- 3-4 spsk. plantemælk eller vand.
- Evt. farve
Chokolade glasur:
- 200g flormelis
- 20g kakaopulver
- 3-4 spsk. plantemælk eller vand
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 180 grader og tag en bageplade ud.
- Smør/spray olie eller fedtstof på din donutform.
- Bland alle tørre ingredienser i skål og bland det godt. (Mel, sukker, bagepulver, vaniljesukker, salt)
- I en anden skål blander du alle de våde ingredienser. (Plantemælk, æblemos, olie)
- Kom de våde ingredienser over til de tørre og bland massen godt.
- Hæld dejen op i en sprøjtepose og klip et hul på størrelse med en 2 krone.
- Fordel dejen som en “pølse” i hver udformning, så de er fyldt ca. halvvejs op. (Har du ikke en sprøjtepose, så brug en ske til at fordele dejen)
- Er der mere dej til overs, og har du ikke en ekstra donutform, så kom dejen i en muffinform.
- Bag dine donuts i 12-15 minutter.
- Lad dine donuts køle ned for du fjerner dem fra formen. De skulle gerne være nemme at få ud, da vi har smurt formen. Jeg brugte en silikoneform og en oliespray til at “smøre” formen med.
Dekorationen er det sjoveste og det kan gøres til en sjov familie aktivitet, hvor alle kan være med. Lav glasur i flere farver, eller tilsæt fx peanutbutter, marmelade eller andet til din basisglasur og find jeres yndlings topping frem. Dyb dine donuts i glasuren og stil dem på en rist til at dryppe af, og kom derefter topping på.
Jeg lavede forskellige smagsvarianter som du kan se på billedet herunder.
Jeg har købt mine toppings på Nutty Vegan. Find dem ved at klikke på navnet: Smarties, Kinder, Karamel, Skumfiduser.
Jeg håber, at I kan lide opskriften og at I får hygget jer med donuts dekorationen!
Velbekomme!