Millionaire’s shortbread

Det er egentlig en meget fancy titel for en dessert med mørdejsbund, karamel og chokolade. Uanset titel, så smager det helt fantastisk, og den er nem at lave.

Der bliver til en 20×20 cm form.

Ingredienser:

Bunden:

  • 230g vegan block
  • 300g hvedemel
  • 100g sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 knsp. salt

Karamellen:

  • 150g vegansk smør
  • 150g sukker
  • 50g sirup
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 350g vegansk kondenseret mælk

Chokoladen:

  • 150 ml vegansk piskefløde
  • 200g mørk chokolade

Topping:

  • Flagesalt/middelhavssalt

Sådan gør du:

Bunden:

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft og klargør din form med bagepapir-
  2. Din smør skal være blød, gerne stuetemperatur.
  3. Pisk den med en el-mixer et minuts tid.
  4. Tilsæt sukker og vaniljesukker og pisk igen.
  5. Tilsæt din mel lidt efter lidt (massen vil være tør, og du kan med fordel bruge en dejskraber til at mase massen mere sammen. Ellers brug hænderne).
  6. Kom dejen i din form og prik den med en gaffel rundt omkring i dejen.
  7. Bag den i omkring 25-30 min, til dejen er let gylden i kanterne og på toppen.
  8. Mens dejen er i ovnen kan du lave karamellen.

Karamellen:

  1. Kom alle ingredienserne i en gryde ved middelvarme og rør godt i det.
  2. Lad det koge ved svag/middel varme i omkring 20 min.
  3. Rør i det hele tiden, for at undgå at det brænder på. (Karamellen vil virke tynd, men den bliver tyk når ned køler ned)
  4. Hæld det udover mørdejsbunden når karamellen er færdig. Lad den køle ned i en times tid.

Chokoladen:

  1. Hak din chokolade til mindre stykker
  2. Varm dem i mikroovnen i små intervaller og rør godt i chokoladen indimellem.
  3. Tilsæt din piskbar, og rør godt rundt.
  4. Chokoladen og fløden skal blive til en ensartet masse.
  5. Hæld den udover karamellem og jævn den godt ud.
  6. Drys med en smule flagesalt, og sæt formen på køl i minimum 30 min.

Nyd den!

Josefine Oehlenschlæger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.