Brownies med sorte bønner

Hvem elsker ikke lækre chokolade brownies? Ja jeg gør i hvert fald, og jeg synes især, at det er nemmere at forsvare at bage brownies, når hovedingrediensen er sorte bønner! De er jo nærmest sunde. Jeg håber, at I kan lide dem!

Bliver til ca. 9-12 brownies

Ingredienser:

  • 1 dåse sorte bønner / 240g
  • 100g havregryn
  • 150g sukker
  • 200g æblemos
  • 3 spsk olie
  • 4 spsk kakaopulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knsp salt
  • 50-100g chokoladeknapper/hakket chokolade til toppen*

*Kan undlades, men det er på eget ansvar.

Sådan gør du:

1. Tænd ovnen på 200 grader celsius.

2. Kom de våde ingredienser i og blend godt.

3. Tilsæt resten af ingredienserne udover chokoladen og bland det til en ensartet masse.
4. Rør halvdelen af chokoladen og gem resten.
5. Smør en kageform med lidt fedtstof, eller kom bagepapir i. Hvis du laver dem som muffins, så gør formene klar. 

6. Fordel delen i formen, eller i muffinsformene ig top med resten af chokoladen.

7. Bag kagen i omkring 25-30 min og hvis det er muffins i en 14-16 min.

Lad kagen køle lidt, og server den fx. med vegansk vanilje is og lidt bær.

Velbekomme

Josefine Oehlenschlæger

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.